NIS2 og Cyber Resilience Act

Cybersikkerhed i industriel IT og IoT

IT-sikkerhed og compliance i industriel IT, IoT og edge computing

Cybersikkerhed er blevet en vigtig del af både valg, implementering og drift af industrielt IT-udstyr. Med EU-regler som NIS2 og Cyber Resilience Act (CRA) stilles der øgede krav til sikkerhed, dokumentation og håndtering af digitale produkter og systemer.

Hos Nord Technology følger vi udviklingen tæt og hjælper virksomheder med at vælge industrielle hardwareløsninger, hvor driftssikkerhed, cybersikkerhed og relevante lovkrav tænkes ind fra starten.

Arbejder din virksomhed med IoT, edge-computere eller industrielt netværksudstyr?

Så er der flere vigtige spørgsmål, du bør forholde dig til:

  • Cybersikkerhed: Hvordan beskytter du dit udstyr og dine systemer mod cyberangreb og uautoriseret adgang?
  • Lovgivning: Hvilke krav fra GDPR, NIS2 og Cyber Resilience Act (CRA) er relevante for din virksomhed?
  • Ansvar: Hvem har ansvaret for sikkerhed, opdateringer og håndtering af sikkerhedshændelser?

Vi hjælper dig med at vælge og konfigurere industrielle hardwareløsninger, der matcher dine tekniske behov og understøtter virksomhedens krav til cybersikkerhed og compliance.

Er dit udstyr sikkert mod cyberangreb

Derfor bør cybersikkerhed være en del af dit hardwarevalg

Nye EU-regler stiller øgede krav til cybersikkerhed og påvirker, hvordan virksomheder vælger, implementerer og vedligeholder industrielt IT-udstyr.

  • NIS2-direktivet stiller krav til risikostyring og cybersikkerhed hos omfattede virksomheder. Det gælder blandt andet adgangsstyring, netværkssikkerhed, backup og håndtering af sikkerhedshændelser. Kravene kan også få betydning for leverandører gennem kundernes sikkerhedskrav.
  • Cyber Resilience Act (CRA) stiller krav til cybersikkerheden i produkter med digitale elementer, herunder industrielle PC’er, IoT-gateways og edge-computere. Produkterne skal udvikles med sikkerhed indbygget fra starten (security by design) og understøttes med sikkerhedsopdateringer i den fastsatte supportperiode. Kravene retter sig primært mod producenter, importører og distributører.
IT-sikkerhed og compliance i industriel IT, IoT og edge computing

Lad os hjælpe dig med at vælge sikker hardware

Hos os for du adgang til teknisk rådgivning med fokus på cybersikkerhed, driftssikkerhed og relevante EU-krav.

Vi kan blandt andet hjælpe dig med:

  • Hardware og dokumentation: Valg af industrielt udstyr med fokus på sikkerhedsfunktioner, relevant CE-mærkning, dokumentation og muligheder for løbende sikkerhedsopdateringer.
  • Compliance og leverandørkæde: Rådgivning om relevante krav fra NIS2 og Cyber Resilience Act (CRA) samt sikkerhedsrisici i forbindelse med hardware og leverandører.
  • Teknisk sikkerhed: Sparring om adgangsstyring, netværkssegmentering, sikker konfiguration og beskyttelse af Linux-baserede systemer og IoT-enheder.
  • Sikre og stabile løsninger: Valg og konfiguration af hardware med fokus på pålidelig drift, databeskyttelse og langsigtet vedligeholdelse.

Med vores erfaring inden for industriel IT, Linux og IoT hjælper vi dig med at finde løsninger, der matcher både dine tekniske behov og de sikkerheds- og dokumentationskrav, din virksomhed står overfor.

IT-sikkerhed og compliance i industriel IT, IoT og edge computing

Open Source og Linux som grundsten i moderne datasikkerhed

Nord Technology har arbejdet professionelt med Linux og Open Source siden 2001 – og teknologien spiller en stadig større rolle i arbejdet med datasikkerhed, digital suverænitet og overholdelse af NIS2 og Cyber Resilience Act.
Vi er medlemmer af Danske Open Source Leverandører (DOSL) og har indgået et strategisk samarbejde med Prevas som er Nordens førende ekspert i embedded Linux og Board Support Packages (BSP).
Open Source er for os en strategisk platform, der muliggør sikre og fremtidssikrede løsninger til IoT-gateways, edge computing og industrielle systemer.

Open Source og Linux som grundsten i moderne datasikkerhed

GDPR, NIS2 og Cyber Resilience Act

NIS2-direktivet (EU-direktiv 2022/2555) har til formål at styrke cybersikkerheden på tværs af EU og omfatter virksomheder og organisationer inden for sektorer med særlig betydning for samfundets funktion og økonomiske stabilitet. Sammenlignet med det tidligere NIS1-direktiv udvides både antallet af omfattede sektorer og kravene til cybersikkerhed.

NIS2 stiller skærpede krav til risikostyring, implementering af cybersikkerhedsforanstaltninger, leverandørsikkerhed og håndtering samt rapportering af sikkerhedshændelser. Derudover stilles der større krav til ledelsens ansvar, mens de nationale myndigheder får øgede beføjelser til at føre tilsyn og håndhæve reglerne.

I Danmark er NIS2 implementeret gennem NIS2-loven, som trådte i kraft den 1. juli 2025. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har det overordnede ansvar for koordineringen, mens de relevante sektoransvarlige myndigheder fører tilsyn med overholdelsen. Virksomheder, der er omfattet af lovgivningen, skal derfor efterleve kravene og sikre, at deres cybersikkerhedsstrategi, tekniske sikkerhedsforanstaltninger og interne procedurer lever op til gældende regler.

NIS2 kan også påvirke virksomheder, der ikke er direkte omfattet af lovgivningen. Virksomheder, som leverer produkter, software eller IT-services til NIS2-omfattede organisationer, kan blive mødt med øgede krav til dokumentation, IT-sikkerhed og håndtering af sikkerhedsrisici. Det skyldes, at NIS2 også stiller krav til sikkerheden i leverandørkæden. Derfor kan det være relevant at styrke cybersikkerheden, selvom virksomheden ikke selv er direkte omfattet af loven.

Cyber Resilience Act (CRA), EU-forordning 2024/2847, har til formål at styrke cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Forordningen omfatter som udgangspunkt hardware og software, der kan forbindes direkte eller indirekte til andre enheder eller netværk, herunder edge-computere, IoT-gateways, sensorer og industrielle computere. CRA stiller krav om, at cybersikkerhed tænkes ind allerede i design- og udviklingsfasen og vedligeholdes gennem produktets levetid.

Producenter skal sikre, at deres produkter lever op til relevante cybersikkerhedskrav, herunder risikovurdering, håndtering af sårbarheder, sikkerhedsopdateringer og teknisk dokumentation. Der stilles desuden krav til produkternes sikkerhed som standard, sporbarhed og dokumentation af overensstemmelse med lovgivningen.

CRA stiller også krav til importører og distributører, mens virksomheder, der integrerer eller tilpasser hardware og software i egne løsninger, i visse tilfælde kan få ansvar som producent. Det gør det vigtigt at have fokus på cybersikkerhed og dokumentation gennem hele produktets leverandørkæde.

CRA trådte i kraft den 10. december 2024, og de fleste krav finder anvendelse fra den 11. december 2027. Allerede fra den 11. september 2026 gælder dog producenternes pligt til at rapportere aktivt udnyttede sårbarheder og alvorlige sikkerhedshændelser, der påvirker produkternes sikkerhed. Virksomheder, der udvikler, importerer eller distribuerer digitale produkter, bør derfor allerede nu forberede sig på de kommende krav.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os via telefon, e-mail eller gennem formularen. Vi vender tilbage hurtigst muligt.