Edge AI
Få hjælp til at vælge den rigtige Edge AI-computer
Edge AI – hvilken AI-computer skal du vælge?
Edge AI gør det muligt at behandle data og køre kunstig intelligens lokalt, tæt på kameraer, sensorer og maskiner. Det kan reducere forsinkelser, begrænse behovet for cloud-kommunikation og give større kontrol over data.
Hos Nord Technology tilbyder vi industrielle Edge AI-computere og Panel PC’er med AI-acceleration til blandt andet Machine Vision, robotik, intelligent videoanalyse og automatisering.
Vi hjælper med at vælge den rette hardware ud fra krav til AI-ydelse, software, strømforbrug, betjening og industrielle interfaces.
NVIDIA Jetson, x86 GPU eller NPU?
Valget af AI-computer afhænger af både applikation og softwareplatform. De tre teknologier har forskellige styrker:
NVIDIA Jetson
Kompakte ARM-baserede platforme med GPU-acceleration til robotik, embedded AI og Machine Vision. Understøtter blandt andet NVIDIA JetPack, CUDA og TensorRT.
x86 med dedikeret GPU
Fleksible og kraftige løsninger til krævende AI-opgaver, behandling af data fra flere kameraer og applikationer med høje krav til hukommelse og GPU-ydelse.
Intel og AMD med NPU
Energieffektiv AI-acceleration til udvalgte inferensopgaver, hvor modellen og softwareværktøjerne understøttes af NPU’en.
Høje TOPS-tal betyder ikke nødvendigvis bedre ydelse i praksis. AI-modellens størrelse, hukommelsesbehov, softwarekompatibilitet og krav til responstid er mindst lige så vigtige.
Udvalgte industrielle Edge AI-computere
Udforsk vores udvalg af industrielle Edge AI-computere – fra kompakte NVIDIA Jetson-platforme og kraftige x86-systemer til AI Panel PC’er med integreret touchskærm.
JHCTECH BRAV-7138
Avanceret Edge AI
NVIDIA Jetson AGX Thor til avanceret AI, robotik og krævende billedbehandling.
Taicenn TPC-DCS156HF-4L
AI Panel PC MED TOUCHBETJENING
Intel Core Ultra 5 med NPU og integreret touchskærm til AI-baseret HMI og automation.
Compulab EdgeAI-ORN
Kompakt embedded AI
Kompakt NVIDIA Jetson Orin-baseret computer til Machine Vision, robotik og lokal AI-behandling.
Hvad skal du være opmærksom på ved valg af Edge AI-hardware?
Før du vælger platform, anbefaler vi at afklare:
-
AI-applikation: Machine Vision, robotik, videoanalyse eller lokal generativ AI
-
Ydelse: AI-model, hukommelse, responstid og antal kameraer eller andre datakilder
-
Software: Linux, GPU/NPU-drivere og understøttede AI-frameworks
-
Tilslutninger: Kameraer, Ethernet, USB, CAN og øvrige industrielle interfaces
-
Driftsmiljø: Strømforbrug, temperatur, køling og installationsforhold
Linux, software og datasikkerhed
Nord Technology har omfattende erfaring med Linux, Open Source og industrielle IT-systemer. Vi hjælper med valg og konfiguration af hardware, hvor operativsystem, drivere og AI-software skal fungere sammen.
Lokal AI-behandling kan reducere behovet for at sende data til eksterne tjenester, men sikkerhed afhænger fortsat af systemarkitektur, adgangskontrol og vedligeholdelse.
Vi rådgiver også om sikker systemopsætning og relevante krav i blandt andet NIS2 og Cyber Resilience Act.
Få hjælp til at vælge den rigtige Edge AI-computer
Finder I jer i startfasen af et nyt projekt eller på udkig efter en computer til en eksisterende applikation?
Beskriv gerne anvendelse, softwareplatform og de vigtigste tekniske krav. Så hjælper vi med at finde en egnet Edge AI-computer og afklare mulighederne for konfiguration og integration.
Kontakt Nord Technology for teknisk rådgivning og et tilbud på den rette AI-platform.




