Panel PC til industrien
Guide til valg af industriel Panel PC
Panel PC til HMI, automation og IIoT
Vi har opdateret vores Panel PC sortiment så det bedre matcher markedetst behov
Valget af industriel Panel PC handler om mere end skærmstørrelse og processor. I praksis er det ofte miljøet, anvendelsen og integrationskravene, der afgør, hvilken løsning der er den rigtige.
Vi har opdateret vores udvalg af industrielle Panel PC’er, så det tydeligere matcher de behov, vi ser inden for HMI, automation, IIoT, visualisering og logistik.
Hvad er en industriel Panel PC?
En industriel Panel PC er udviklet til drift i miljøer, hvor almindelige kontor-PC’er ikke er tilstrækkelige. Det gælder blandt andet produktion, lager, procesanlæg, maskinstyring og andre installationer, hvor stabil drift, lang levetid og fleksibel integration er afgørende.
Industrielle Panel PC’er bruges typisk til HMI, automation, processtyring, datainhentning, visualisering og edge computing. De kan indgå som operatørpanel tæt på maskinen, som visualiseringsenhed i produktionsmiljøer eller som en del af en IIoT-løsning med lokal databehandling.
Hvordan vælger du Panel PC til industrien
Miljø og kapslingskrav
Vurder hvilket miljø Panel PC’en skal installeres i. I fødevare-, pharma- og procesmiljøer er der ofte behov for vandtætte modeller i rustfrit stål med høj IP-klasse og mulighed for hyppig rengøring. I mere klassiske industrimiljøer er fanless design, IP-beskyttet front og stabil drift i støvede eller vibrationsprægede omgivelser ofte vigtigst.
Touch eller uden touch
Det er vigtigt at tage stilling til, om løsningen skal være med eller uden touch. I mange HMI- og betjeningsløsninger er touch en central del af brugeroplevelsen, mens andre installationer primært bruges til visning og overvågning. Hvis touch er nødvendigt, bør man også vælge den rigtige touchtype, hvor kapacitiv touch ofte passer bedst til moderne brugerflader, mens resistiv touch kan være relevant i mere krævende industrielle miljøer.
Platform og operativsystem
Valget af platform afhænger af software, kompatibilitet og integrationsbehov. ARM-baserede modeller er ofte relevante til energieffektive løsninger med Android eller Linux, web-HMI og IIoT. x86-baserede modeller er ofte det bedste valg til Windows, klassisk HMI-software og mere krævende industrielle applikationer.
Processor og ydelsesniveau
Processoren bør vælges ud fra opgaven. Til enklere HMI-, visualiserings- og overvågningsopgaver kan en energieffektiv platform være tilstrækkelig, mens mere krævende software, databehandling og smart manufacturing ofte kræver højere ydelse og større softwarekompatibilitet.
Skærmstørrelse og dimensioner
Skærmstørrelse og fysiske dimensioner har stor betydning for, hvor Panel PC’en kan installeres, og hvor meget information brugeren skal kunne overskue. Kompakte modeller passer godt til pladsbegrænsede installationer, logistik og maskinnære betjeningspunkter, mens større widescreen-modeller giver bedre plads til dashboards, procesvisning og komplekse HMI-billeder.
I/O og udvidelsesmuligheder
Tilslutninger og udvidelser er ofte afgørende i industrielle projekter. Antal LAN-porte, COM-porte, USB, video-udgange, lagringsmuligheder og trådløse udvidelser kan have stor betydning for integrationen med øvrige systemer og for, hvor fleksibel løsningen er på sigt.
Et udvalg af vores Panel PCér
Vi tilbyder Panel PC’er fra flere producenter, så det er lettere at finde en løsning, der passer til den konkrete opgave. Her er fire udvalgte modeller fra sortimentet.
Vandtæt Industriel Panel PC – WPPC-H1520T(P)
15″ vandtæt Panel PC i rustfrit stål til fødevare-, pharma- og procesmiljøer med IP66/IP69K og M12-tilslutninger.
Industrial Touch Panel PC – TPC-DCS185HR2
18,5″ ARM-baseret Panel PC med Android/Linux til web-HMI, IIoT og energieffektive løsninger med lavt strømforbrug.
Industrial Touch Panel PC – TPC-DCS238E1
23,8″ stor widescreen Panel PC til visualisering, HMI og IoT med Intel J6412, IP65-front og god skærmplads til overblik.
Har du brug for hjælp til din specifikke løsning?
Du er altid velkommen til at kontakte os via telefon, e-mail eller gennem formularen. Vi vender tilbage hurtigst muligt.
Kontakt os for rådgivning
Er du i gang med at vælge en industriel Panel PC til HMI, automation, IIoT, visualisering eller et andet industrielt projekt?
Vi hjælper gerne med:
- Valg af den rigtige Panel PC
- Touchtype og skærmstørrelse
- ARM eller x86 platform
- Operativsystem og softwarekrav
- I/O, udvidelser og netværk
- Integration i eksisterende løsning
Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig
Bliv klogere på:
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os via telefon, e-mail eller gennem formularen. Vi vender tilbage hurtigst muligt.




